Noter Word ikke kan skrive for dig

Teknikken er fantastisk, men det er stadig hårdt arbejde at skrive opgaver.

Det er (næsten alt for) nemt at skrive noter

For snart 30 år siden sad jeg en nat på et kontor med to skrivemaskiner. Jeg skrev min brødtekst på den ene og slutnoterne på den anden. Så var jeg sikker på, at der var sammenhæng mellem brødtekst og noterne.

Kuglehovedskrivemaskinen revolutionerede opgaveskrivning for årtier sidenSkrivemaskinerne var fra IBM og hed vist Selectric III. Bogstaverne sad på et kuglehoved, som kunne tages af. På den måde kunne man skrive med fremmede alfabeter som f.eks. græsk.

I dag virker det næsten lige så besværligt som at skrive på pergament eller papyrus. I Word kan man jo skrive løs og vælge blandt mange skrifttyper, og på nettet kan man finde utallige. Skal man skrive en note, klikker man på Referencer > Indsæt fodnote. Det er også muligt at få noterne til at stå næsten, som man ønsker det.

Word kan ikke lære dig, hvad og hvorfor du skal bruge noter. Måske bruger man (næsten) ikke noter, hvor du studerer. Nogle studier anfører litteraturhenvisninger i parentes. Man må så slå værket op i litteraturlisten. I andre fag henviser man til litteraturen i noterne, måske med fuld angivelse af værkoplysninger første gang.

Noter kræver fagligt slid

Hvorfor bruger man noter? Det gør man for at bevise, at man gør brug af fagets viden. For det andet gør man det for at anerkende dem, der har slidt for at skabe den viden, vi nu kan gøre brug af.

Faglige opgaver kræver, at man sætter sig ind i faget. Man redegør for den litteratur, man har læst. I en større opgave, en afhandling, skriver man en egentlig forskningshistorie: Hvem skrev først de bidrag, der er af central betydning for ens afhandling. Noterne gør det muligt for andre at tage værkerne frem og lære mere. De gør det også muligt for andre at kontrollere, at der virkelig er tale om viden, og at man har forstået værkerne rigtigt.

Man skal altså have fundet de relevante, centrale værker og have sat sig ordentligt ind i, hvad de har bidraget med. Det første er blevet meget nemmere med de elektroniske databaser, de store studiebiblioteker giver adgang til. Det andet er stadigvæk lige så hårdt et arbejde som for 30 år siden. Måske hårdere, for der var ikke så mange ting til at distrahere dengang.

Vurderingen af, hvilke værker der skal nævnes og henvises til i hvilken sammenhæng, og hvilke citater der evt. skal anføres, kræver et overblik, som de fleste må pukle for at skaffe sig.

Noter kræver systematik og præcision

Mange vil komme ud for, at man har skrevet et godt citat ned med kildehenvisning i sine noter. Når man så vil kontrollere citatet, fordi man skal bruge det i en opgave eller afhandling, kan man ikke finde det igen. Det er ærgerligt, men understreger, at det er vigtigt at have styr på henvisningerne til sine kilder, og man skal også sørge for at have alle nødvendige oplysninger om sine kilder noteret ned (gerne i en bibliografisk database).

Det er let at blive lidt sløset, når man sidder og tager noter i Word eller OneNote eller et andet program, fordi man refererer på livet løs. Men de sekunder, man vinder, kan blive til halve og hele spildte timer, når man ikke kan genfinde et citat.

Noter i den ene eller den anden form er centrale i faglige opgaver, og netop derfor skal man være omhyggelig med kildehenvisningerne og litteraturangivelserne. Er et sidetal forkert, eller har man svært ved at overskue, hvor et værk hører hjemme i fagets sammenhæng, kan der gå mange timer til spilde. Rettidig omhu må anbefales, fristes jeg til at sige. Der kunne siges mere om at skrive noter, men ovenstående bør du i al fald tage ad notam.

Om Georg Adamsen

Konsulent og ejer af GSAdev og Opgavedoktor
Forsker og underviser 1994‒2007
Personaleudviklingskonsulent, kommunikationsmedarbejder m.m. 2009-2013
Cand.theol. 1992 | Dr.theol. 2002 | Adjunktpædagogikum m.m. 1999-2002 | HR-uddannelse 2007

Skriv kommentar